Traditioner i de tre afdelinger

Fastelavn
Sædvanligvis fejrer vi altid fastelavn fastelavnsmandag. (aldrig i uge 7) Vi vil gerne, det er så hyggeligt som muligt, derfor vil I opleve, at vi fejrer det i afdelingerne. Børnene klæder sig ud hjemmefra, og katten slås af tønden. I forældre er altid velkomne til at se på.

Koloni
I foråret tager de kommende skolebørn altid på koloni. I mange år har turen gået til Kildeborg, her er der plads til børnene fra de tre afdelinger.

Udflugt for Hedemarkens vuggestue og Hvidbjerg afdelingen 
Vuggestuen i Hedemarken og Hvidbjerg afdelingen tager på udflugt med alle de ældste vuggestue børn og i Hvidbjerg deltager også de yngste børnehavebørn. For at vi kan få en hyggelig tur vil vi gerne have hjælp fra forældrene. Turen har de sidste mange år gået til Jesperhus Blomsterpark.

Hvert hus har en fest for børn, søskende og forældre
Det er forskelligt for de tre afdelinger hvornår og hvordan festen afholdes. Hedemarken og Rønbjerg har i flere år haft festen i juni. Hvidbjerg har haft festen i oktober. Det der er meget vigtig for os er, at alle har en dejlig eftermiddag/aften, hvor man som familie kan nyde barnets/børnenes institution.

Bedste- og oldeforældredag 
Afdelinger bestemmer selv hvornår og hvordan Bedste-og oldeforældre dagen afholdes. Det der er fælles for bedste -og oldeforældre dagene er børnenes glæde ved, at vise deres bedste- og oldeforældre, hvordan deres institution ser ud, at  få kaffe/the og hygge sig med forskellige aktiviteter.

Juletræet tændes på kasernen
Hvert år tager børnene over på kasernen, hvor vi ser deres store juletræ bliver tændt. Børnene synger julesange, musikkorpset spiller og julemanden kommer på besøg.

Julefrokost for børnene                                                                                                                                                                                                                                                                                                           I december måned afholder hver afdeling en typisk dansk julefrokost for børnene. Børn og personale er fest klædte og er klar til at hygge ved julebordene.

Julefest for børn, søskende og forældre
Hver afdeling har en julefest, hvor søskende og forældre er inviterede, her danser vi  omkring træet, synger og hygger med æbleskiver, saft og kaffe/the.

Fotografering
En professionel fotograf tager gruppebilleder af børnene. Billederne er forældrebetalte og skal bestilles forud.

Publiceret 16-12-2015