Ved Hedemarkens hoveddør møder vi Græsrødderne, som er vores kommende skolebørn. De er iført overtræksveste og cykelhjelme. De står pænt ventende med deres cykler på en lang række. Klar til cykelturen ud til jagthytten i Egeris plantage. Ved jagthytten bliver der leget, udforsket og skabt nye relationer.

Indenfor mødes vi med en duft af mad og nybagt brød. Det er vores økonoma, der sammen med køkken personalet, laver maden til vuggestuen og de børn i børnehaven, der er med i vores madordning.

Til lyden af syngende børnestemmer går vi gennem huset og over i hallen. Der er fællessang. Guitaren er stemt og alle børn synger med på "Batman han er sej". Mens vi synger, sidder nogle af vuggestuens børn trygt op af deres ældre søskende, der går i børnehaven. Andre dage summer hallen af legende børn, der går balance, spiller bold og danser.  

På vej ud af Hedemarken møder vi nogle af Fiduserne. De skal på tur i Børnehusenes egen bus. Turen går i dag til Skive Børnebibliotek, de skal låne bøger til et projekt om bier. De andre Fiduser går en tur til Skive Ådal, der ligger tæt ved Hedemarken.

 Ved parkeringspladsen vinker vi til nogle af vuggestuens børn der sidder i ladet på en Børnehusenes el cykler. Børnene er glade og en fortæller, at de har set heste og køer nede på marken. Andre af vuggestuens børn leger på deres egen lille legeplads.

Kig ind og se alt hvad vi kan tilbyde. 

 

 

 

 

 

 

Publiceret 03-07-2017